1. Spadestik - Ny sognegård i Brovst

02-05-2011
Med ønske om et godt byggeri i godt vejr, blev det første spadestik taget af formanden for menighedsrådet Torben Falgren, til den ny Sognegård i Brovst. Det har været et stort ønske for kirken i Brovst, at få bygget en ny sognegård, fortæller Torben Falgren. Andet spadestik blev taget af sognepræst Jesper Boel Nielsen.

Straks efter spadestikket gik håndværkerne i gang med byggeriet af den ny sognegård, som kommer til at ligge lige bag den nuværende præstebolig og konfirmandstue. Indskolingen fra Brovst skole overværede de første spadestik og alle vare enige om,at det ikke er mange børn, som får denne oplevelse.

Selve byggeriet kommer til at bestå af tre dele bundet sammen af mellembygninger på i alt 341 kvadratmeter. Prisen er godt 9 millioner kroner, som bliver lånt af stiftet. I prisen er der også inkluderet en dobbeltgarage til præsteboligen.

Hele menighedsrådet i Brovst vil nu følge byggeriet med stor spænding og Firmaet E. Bodilsen Totalbyg A/S vil stå, som hovedentreprenør på byggeriet. Det nuværende menighedsråd i Brovst består af Formand Torben Falgren, Inge Ralbjerg, Gerda Nielsen, Jens Rasmussen, Bjarne Due, Karina Frydenlund og Anne-Birthe Larsen.
Ultimate Web