Morten Nors lægger ryg til, så Jens Jørn Justesen kan skrive under og Morten Stampe, E. Bodilsen Totalbyg A/S, holder godt fat i kontrakten. Denne sikrer virksomhedens ordre på, at rive den gamle smedje i baggrunden ned, og bygge det nye Limfjordens Hus.
Med fælles hjælp lykkedes det Morten Nors, og Jens Jørn Justesen fra bestyrelsen i Limfjordens Hus og Morten Stampe, E. Bodilsen Totalbyg A/S, at printe deres underskrifter på de flyvske papirer, der truede med, at flyve ud over strandkanten bag den gamle smedje yderst på havnen i Glyngøre.
Dermed er det bekræftet, at E. Bodilsen Totalbyg A/S for en sum på godt 3 millioner kroner skal opføre Limfjordens Hus med de restaurations-, butiks- og mødelokaler, der skal bruges i fremtidens markedsføring af fisk og skaldyr fra fjorden og andre specialprodukter fra Limfjordslandet.
Allerede i næste uge starter projektet med nedrivning af smedjen, og så vil den nye bygning rejse sig gradvist for, at kunne blive afleveret til bygherren engang i oktober måned.